Dysted slægten starter med min oldefar Martin Wilhelm Dysted født i 1897 og død i 1977. Han blev i 1923 gift med Karen Sofie Juliane Christophersen.

 

Vilhelm og Karen

 

I 1925 får Vilhelm og Karen en datter, min farmor, Edel Margrethe Dysted som senere skulle gifte sig med min farfar Kaj Folmer Zwisler Lund.

Ud over Edel fik de 2 andre piger og 5 drenge, 8 børn i alt. I skrivende stund (jan '22) lever de 3 af dem stadig.

 

1923: Poul Leo Dysted

1925: Edel Margrethe Dysted

1927: Kai Erling Dysted

1930: Jørgen Eivind Dysted

1933: Karen Ruth Dysted

1936: Henning Dysted

1940: John Erling Dysted

1942: Inge Lise Dysted

 

 

Han er gravlagt på Bråby kirkegård og både hans og Karens grav eksisterer stadig (2020)

Jeg har ikke mange oplysninger om Vilhelms yngre dage, men det fremgår af folketællinger fra 1930 og frem at han og Karen har boet til leje på matr. nr. 11-f - V. Egede Mark - Syd for Vester Egede på adressen Ny Næstvedvej 51, Vester Egede, 4690 Haslev. Huset ejedes af Gisselfeldt kloster.

 

Ydermere kan jeg ud fra sammenfaldene i Vilhelms og Karens lokation ved folketællingerne (Karen var fra København og havde bopæl der til ihvertfald 1911) gætte på at de mødtes i Ulse i starten af 1920erne, de er begge folketalt her i 1925, hvor Karen havde en alder på 22 år og Vilhelm 28 år.

 

1901 Folketælling

 

1906 Folketælling

 

1916 Folketælling

 

1925 Folketælling

 

1930 Folketælling

 

1932 Ejd.vurdering - Matr.nr. 11-f

 

1940 Folketælling - Matr.nr. 11-f

 

1945 Ejd.vurdering - Matr.nr. 11-f

 

1950 Ejd.vurdering - Matr.nr. 11-f

 

1956 Ejd.vurdering - Matr.nr. 11-f

 

Senere optegnelser har jeg ikke kunnet finde, men fortælling fra min mor, om at familien ved Vilhelms død, samledes i huset får mig til at antage at han har boet der til sin død i 1977.

 

Vilhelms søskende og forældre

 

Vilhelms forældre mine tipoldeforældre, hed Hans Peder Fredericksen og  Stine Marie Dysted Christiansen, de blev gift den 20. december 1887 og fik 7 børn sammen, 4 drenge og 3 piger. Jeg har fundet oplysninger om at Hans Peder havde en datter (Ane Marie) før ægteskabet men disse oplysninger har jeg indtil videre ikke kunnet bekræfte, ej heller kan jeg finde en valid kilde. Navnet Dysted optræder første gang hos Stine, og den 30. marts 1914 har Christian J. Fredericksen, Vilhelms ældste bror, begæret navneforandring ved overpræcidiet i København for han og hans søskende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg antager at dette navneskift er hvor familien skiftede fra Fredericksen til Dysted - men jeg kan ikke vide det med sikkerhed, hvis du har viden om dette må du gerne kontakte mig. 

 

Søskende:

1888: Christian Johannes Dysted Fredericksen, som var chauffør og vicevært

1890: Niels Christian Sofus Olsen Dysted Fredericksen, repræsentant og uddannet træskomager

1892: Maren Katrine Dysted, Maren udvandrede i 1920 til USA, Indiana hvor hun giftede sig med Ove Henchel, hun er gravlagt i Maine, USA

1894: Dagmar Frederikke Christine Dysted, flyttede til København hvor hun blev kremeret fra Bispebjerg

1896: Jens Peter Dysted Fredericksen, Jens Peter udvandrede i 1920 til USA, Maine hvor han giftede sig med Clara Evelyn Hansen (født i Danmark)

1897: Martin Wilhelm Dysted, arbejdede på Gisselfeldt

1899: Johanne Marie Dysted Fredericksen, hun var tjenestepige i Haslev

 

Hans Peder blev gårdejer/parcellist. Han gik i sin barndom i skole om vinteren hos lærer Lindahl (1872/1878) i en alder af 20 blev han uddannet landvæsenselev på Duelund ved Kjellerup i Jylland den 1. januar 1885. Han levede til 1934 hvor han blev gravlagt på Haslev kirkegård ved Sognepræst Bang.

 

Stine blev syerske og senere husmor. Hun dør i 1937 og er gravlagt på Haslev kirkegård.

 

Vilhelms aner kan føres relativt langt tilbage, detaljerne vil løbende blive opdateret i min slægtsdatabase eller på MyHeritage.

 

Hans Peder Fredericksens forældre mine tip tip oldeforældre hed Frederik Henriksen 1834-1913 og Maren Katrine Nielsdatter 1833-1914. De oplevede en stor sorg i 1887 da en anden søn, Christian Henriksen druknede som soldat i Dansk Vestindien.

 

Stines forældre hed Christian Friderik Johansen 1817-1868 og Johanne Marie Nielsdatter 1824-1900. De oplevede også sorger i livet, i 1865 døde deres søn kun 48 år gammel og 3 år før Christian. I 1864 fik de en dødfødt søn. De er begge gravlagt på Bråby kirkegård.

 

Aner i slægtslinjen

De ældste aner i Dysted slægtslinjen, går 10 generationer tilbage, svarende til mine tip tip tip tip tip tip oldeforældre fra starten af 1700 tallet. Johan og Anna fra henholdsvis 1707 og 1711. Detaljer opdateres i slægtsdatabasen og hvis jeg finder gode historier om dem, kan der komme en opdatering her også, men så langt tilbage er det svært at få viden.

 

 

 

 

Samtiden og kongehuset

Vilhelm og samme gældende for Karen, oplevede 5 regenter i sin levetid

 

Ved hans fødsel i 1897 regerede Christian 9. (reg. 1863-1906)

Han skulle slet ikke have været konge, han var gift med datteren af Frederik 7.s søster. Men da Frederik 7. ingen børn havde, gik tronen til Christian 9., der var beslægtet med Christian 3. Med Christian 9. begyndte den glücksborgske slægt, som er den slægt, vi ser i kongehuset i dag.

 

Frederik 8. overtog kronen i 1906 (reg. 1906-1912)

Han var den første konge en nytårstale ved nytårskuren i 1907, hvor han endte talen med de i dag så berømte ord ”Gud bevare Danmark”.

 

Efter Frederik 8. alt for tidlige død, overtog Christian 10. tronen (reg. 1912-1947)

Han havde tilnavnet "rytterkongen", da han stædigt holdt fast i sine rideture gennem Københavns gader, også under krigstiden.

 

Som et symbol på den betydning, kongen havde som samlingspunkt for Danmark under 2 verdenskrig, blev hans kiste dækket med frihedskæmper armbind. Herefter tog Frederik 9. over som regent (reg. 1947-1972). Han var til skibe og havde tilnavnet "sømandskongen". Han var uddannet ved søværnet og var tatoveret som en rigtig sømand.

 

Dronning Margrethe 2. var den sidste regent Vilhelm nåede at opleve (reg. 1972-) han døde først 5 år efter at hun tog over som regent. Dronning Margrethe 2.  skrev Danmarkshistorie, da hun som 13-årig blev tronfølger. I 1953 stemte danskerne ja til at ændre tronfølgeloven, så monarkers døtre kunne overtage tronen, hvis de ingen sønner fik. Da hun blev regent i 1972 brød hun en 523 år lang tradition, da der siden 1448 kun har siddet konger på tronen med navnene Christian og Frederik. Hun er desuden næstlængst regerende monark i den danske kongerække - kun overgået af Christian 4.

 

Billede 1 - matriklens placering ift. Vester Egede by

Billede 2 - google maps billede fra 2010

Billede 3 - google maps billede fra 2021

Billede 4 - privat billede hos min mor, billedet er gået i arv (hvad står der på bagsiden mon?)

 

Det kan ses på det arvede billede at der var skorsten, mens det ikke ses på de nyere billeder...

Dysted slægten 4C